Archive of ‘Træning’ category

Save 20 % on sportswear

Casall-Træningshandske_Hls-Black-1339155-v1-278032_0

Sportmaster, som har et stort udvalg af lækkert træningstøj fra blandt andet Nike og Adidas, holder ‘Svedige pinsedage’, hvor man sparer 20 % på alle ikke-nedsatte varer både i deres fysiske butikker og online. Jeg vidste det faktisk ikke, men var derinde for at kigge efter træningshandsker med håndledsstøtte. Jeg havde kigget på disse fra Casall før, så endte med at købe dem for 200 kr. i stedet for 250 kr. De er allerede blevet prøvet og det lover rigtig godt! De støtter ret effektivt og er nemme at få af og på. De er store i størrelsen, da de er unisex, så jeg købte en X-small, selvom jeg ikke har specielt små hænder.

Der er også få varer der er sat endnu mere ned. Jeg fandt også et par trænings tights fra Adidas, som de kun havde i X-small og jeg syntes at de sad lidt for stramt. Ekspedienten var super sød og tjekkede om de havde samme model i deres andre butikker i Small. Det havde de! Lige da jeg stod og overvejede hvornår jeg kunne cykle til Østerbro for at hente dem spørger hun om det ikke er nemmere for mig hvis de bare sender den til butikken jeg var i. Øh jo! Virkelig god service. Så dem skal jeg forhåbentlig snart ind og hente kun 5 min. fra hvor jeg bor. Glæder mig! Synes det lige giver lidt ekstra motivation til træningen at have lækkert træningstøj.

Går I op i pænt træningstøj eller træner I bare i hvad I lige har?

images

Sportmaster (a Sports-store in Denmark), who sells cool sportswear from Nike, Adidas and many more, is having a few days of ‘Sweaty holidays’ with 20 % off everything that’s not already on sale – also online. I actually didn’t know, but I was in there looking for workout gloves with a built-in wristband. I ended up buying these with leather grip from Casall. I already tried them and they seem to be really good! I hope they will last for a while.

They also have some stuff with more than 20 % off and I found a pair of tights from Adidas I really liked, but they didn’t have them in my size. The saleswoman was really helpful though she looked them up and found them in my size in another store. Just when I was about to plan when I could bike to Østerbro to pick them up she suggested that they could just send it to the store I was in, if that would be easier for me. What a great service, right? So soon I will pick up my new tights just 5 minutes from my home. I think it gives a bit of extra motivation to work out more when you have nice, comfortable and well-fitted clothes to do it in. What do you think? Do you prefer brands like Nike or do you just work out in anything you’ll grab from your closet?

xoxo, A.

Monday thoughts

make-yourself-proud-2

Jeg vågnede i morges og havde sovet godt. Og så længe. Sådan føltes det som efter weekendens vagter, der gjorde at jeg måtte stå op henholdsvis kl. 6 lørdag og kl. 5 søndag. Jeg bliver aldrig et a-menneske… Det var skønt at sove til 8.30 denne gang, selvom jeg nu godt kunne have sovet meget længere. I dag er det en uge siden jeg besluttede at nu skulle det være. Det der med at spise noget sødt hver dag skulle stoppe. Det havde jeg ellers lidt vænnet mig til i Spanien, da chokolade dér var så billigt, at det næsten var gratis. Suk. Hvor jeg dog elsker chokolade og ville ønske jeg var én af de der piger der kan guffe det i sig uden at det kan ses. Ses det kan det i hvert fald, på mig. Jeg tog 5 kg på. Så nu er jeg en af dem der forhåbningsfuldt tager til Fitness World’s meget reklamerede “Bikini Bootcamp”-hold. Jeg har nu længe elsket at træne – også før jeg tog til Spanien. Selv i Spanien trænede jeg. Men ikke så meget som jeg plejede herhjemme. Det blev erstattet med druk og at rejse. Nu er jeg tilbage i den gode rytme, hvor jeg får trænet 4-5 gange om ugen, ligesom før. I sidste uge fik jeg trænet 5 dage og cyklede 30 km i weekenden oveni. Så er der altså blevet forbrændt nogle kalorier! Det er jeg stolt af og det er rart at mærke en forskel allerede nu. Men det er jo ikke helt nok. Chokoladespisningen skal også stoppe. Og det samme med alt det andet usunde, som jeg knuselsker.

Hele ugen var fyldt med fristelser, som jeg jo ellers ville være glad for. Den ene dag var det min roomies lækre fødselsdagslagkage, den næste dag muffins og yndlingsslikket ‘Click Mix’ på arbejde og så i går var det hjemmelavet chokolademousse, som jeg måtte takke pænt nej tak til. Det værste var dog nok at sidde og se Dagens Mand (jep, det er en af mine guilty pleasures) med min ven, mens han spiste en lækker jordbærkage nede fra bageren, mens den anden, som han havde tilbudt mig, ensomt stod i køleskabet. Føler ikke som sådan at jeg er gået glip af noget, men kunne, undskyld sprogbruget, fandeme godt ha’ spist alle de lækkerier. Men det er jeg glad for, at jeg ikke gjorde. Man skal hele tiden huske på målet. Målet er vigtigere end et lækkert stykke jordbærkage.

Det er ikke fordi jeg skal tabe mig helt vildt meget. Men de 5 kg skal helt sikkert væk igen. Og gerne et par ekstra nu det (forhåbentlig!) snart bliver shorts- og bikini-vejr, selv i Danmark. Det er heller ikke fordi jeg har tænkt mig at holde mig fra jordbærkage og is hele sommeren. Det betyder det, for mig, for meget til. Jeg elsker virkelig at spise og der må meget gerne være dessert til! Men det skal ikke være hver dag og hvad jeg kan, bytter jeg ud med et sundere alternativ. Læs for eksempel om mine lækre hjemmelavede proteinbarer, som stiller min trang til chokolade med nødder og ren kakao i stedet. Det fungerer altså ret godt. En uge uden chokolade er for mig ret stort. Men jeg er altså ikke på nogen særlig diæt. Healthy food, not diet food.

Jeg har nu holdt mig i skindet i en uge. En hel uge uden at gribe chokoladebaren. En uge uden at guffe løs af hvad end jeg bliver tilbudt af lækre desserter. En uge tættere på at føle mig pæn i bikini. Fra nu af hedder det proteinbar og et stykke frugt når der skal hygges!

Hvad gør I for at holde jer i form?

PS. I dag skete der også noget andet der gjorde mig glad. Jeg har nemlig i dag, udover at have været sund i en uge, givet nyt hjem til, i min bog, en af de smukkeste designer tasker der er lavet. Jeg er helt vild med den. Det er en ældre (men ikke desto mindre smuk!) model, som jeg har sukket efter i nogle år, men det er blevet ved det, da den simpelthen har været alt for dyr til mit budget. Nu dukkede den endelig op til en uimodståelig pris på Trendsales. Se den på instagram @amarillamirilo!

………………………………………………………………………………………………………

Thoughts about losing weight, working out and eating healthier. I’m trying to lose the weight I gained in Spain – the chocolate there is so cheap that it’s almost for free. Risky business, right!? Anyways I will never say goodbye to chocolate forever, but I want to focus more on not eating cake, candy, chocolate etc. every day. Indeed I wish I could and still be skinny, but I need to accept that that won’t happen, so I better do something about it! Oh yes, I also bought a secondhand designer bag today, which I am totally in love with. You can see it on my instagram @amarillamirilo!

xoxo

Homemade protein bars

Jeg har tidligere lavet protein barer sammen med en roomie og det var virkelig en succes! Derfor kom jeg i tanke om at jeg burde lave nogle igen, nu hvor jeg har gang i “project bikini body”. Jeg træner meget, spiser færre kulhydrater og tager cyklen på arbejde i stedet for metroen. Slik og kager har jeg faktisk også droppet. For nu. Det er ikke nemt at sige nej… For eksempel når ens roommate har fødselsdag og byder på lagkage. Når der er muffins og yndlingsslikket “click mix” på arbejde. Jeg elsker virkelig alt det man tager på af. Basically.

Men man skal virkelig bare holde fast i sit mål. Der er ikke andet for. Man skal hele tiden huske på, hvorfor man siger nej. Derfor ville jeg lige dele denne lækre opskrift der gør det lidt nemmere at holde fokus når sukker-trangen er ved at blive uudholdelig.

Homemade protein bars ingredienser
500 g mandler
200 g af en valgfri nød (jeg har brugt saltede peanuts)
100 g paranødder
2 dl hørfrø
2 dl sesam
4-5 spiseske ren kakao
Evt. proteinpulver

300 g dadler
250-300 g tørrede abrikoser
lidt vand

Lidt kokosolie
Evt. kokos som drys

Man kan variere ingredienserne og bruge de nødder man har lyst til, så længe man har 500 g mandler og nok “våde” ingredisenser (dadler, abrikos, vand). Jeg brugte saltede peanuts denne gang, da jeg godt ville ha’ baren til at smage lidt af Snickers og jeg elsker at blande salt og sødt. Det blev rigtig vellykket kan jeg hise og sige! Hasselnødder er også et hit.

  
Alle nødder og frø blendes så det bliver melagtigt, men jeg kan godt lide at der er nogle grove stykker i også. Så moses dadler og abrikoser. Det hele æltes sammen, formes, smøres med lidt kokos olie, evt. drysses med kokos og skæres til barer! Derefter sættes barerne i fryseren, der holder de bedst. Så er der sunde snacks til et godt stykke tid. ;) Man skal dog heller ikke overdrive med disse snacks, de er ikke kaloriefattige, men de er sundere end hvis man snuppede en chokoladebar!

Har I nogle gode opskrifter til sunde snacks, som I vil dele? De modtages med kyshånd!

………………………………………..

I’m currently trying to get fit for summer so I’m cutting down on sugar, but I cannot live completely without a treat. Never could, never will. So here you have the recipe for my favourite healthy snack!

Things I’ve missed #1

11081791_10204529808819940_614417727_n

Selvom man bor et lækkert sted som dette, kan man sagtens savne lille Danmark alligevel. Dette er Almería i Sydspanien d. 20. januar 2015. Jep. Januar måned. Så fantastisk vejr!

Noget af det jeg har savnet ved at være på udveksling i Spanien, var mit elskede trænings center. Jeg elsker at træne, det gør mig ganske enkelt glad – selvfølgelig mest efterfølgende, haha. Jeg bliver i dårligt humør, hvis der går for lang tid uden træning i travle perioder. Derfor er prioriterer jeg træning meget højt. Det er vigtigt for mig og min velvære. Nu lyder jeg som en eller anden træningsfreak, det er jeg måske også lidt, men der er nu alligevel dage hvor jeg bare har sindssygt svært ved at komme afsted. Dage, hvor jeg skal slæbe mig selv ned i centeret. Men jeg ved at det er for mit eget bedste, så jeg skal bare afsted mindst(!) et par gange om ugen. Selv når jeg bare har lyst til at ligge i min seng og spise slik.

Herhjemme i Danmark bor jeg tæt på Fitness World (som i to minutter væk) og det synes jeg gør det lettere at få det brugt, end hvis man skulle til at cykle et sted hen for eksempel. Lidt dovenskab kan jo snige sig ind over selv den bedste, ikke? Men efter en lang dag på studiet eller arbejde er det altså bare nemmere end hvis man skulle op på cyklen og afsted. Nej, jeg løber bare lige derover, når jeg har tid og lyst. Det er SÅ smart! I Spanien boede jeg egentlig også tæt på et træningscenter og der var også et på universitetet, men jeg besluttede mig for at jeg ikke ville melde mig ind. Blandt andet fordi jeg virkelig nød at løbe ture udendørs langs stranden, hvilket sker utroligt sjældent når jeg er i Danmark og egentlig nok kun om sommeren. Jeg kan ikke fordrage den kolde blæst mod mit svedige ansigt. Dét synes jeg er meget ubehageligt, selvom nogen måske vil synes at det er mærkeligt. Men i Spanien var blæsten sjældent kold og selvom det nu også kunne blæse en del, så jeg fik løbet nogle dejlige ture under mit ophold. For det andet så havde min bror vist mig et træningsprogram, som jeg ikke rigtig fik afprøvet mere end enkelte gange, fordi jeg havde mine faste rutiner med henholdsvis hold og selvstændig træning nede i mit center. Så jeg besluttede at lave dét træningsprogram mere seriøst i stedet. Så var der jo også lidt flere penge til god mad og rejser.

Jeg kan godt lide at udfordre mig selv, så min træning skal helst være hård. Og det må man sige at træningsprogrammet her er. Det er Shaun T, som har udviklet det og det hedder ‘Insanity’. Det er rimelig insane, ja. Det som jeg godt kan lide ved videoerne er at man bliver motiveret til at gøre sit bedste, men samtidig siger han ofte at man skal huske at tage en pause, hvis man har brug for det. Det kan virkelig anbefales, hvis man foretrækker og har plads til at træne hjemme. Nu hvor jeg er tilbage i Fitness World, savner jeg faktisk lidt videoerne. Jeg laver dem stadig nogle gange når jeg får lyst, men jeg har virkelig dårlig plads på mit kollegieværelse, så det bliver lidt klemt. I Spanien havde jeg masser af plads i min store stue i vores lejlighed lige ud til vandet. Dét var tider.

Nu skal det ikke forstås som at jeg ikke er glad for at være tilbage i Fitness World. Dét er jeg. Jeg har særligt savnet Birthe Andersens holdundervisning. Hold da helt fast, den dame er for sej! Al respekt til hende. Hun gi’r den max gas. Jeg trænede hos hende 3-4 gange om ugen før jeg tog på udveksling. Hun har Stram op, Retro Mix, Cirkeltræning, Powertoning og H.I.T. i centrene på Lyongade og Englandsvej. Mine favoritter er Powertoning og H.I.T. med hende, for der får man lige lidt ekstra sved på panden, men hun er dygtig til alle hendes timer. Thai bo og Spartacus er dog også timer, som jeg har savnet.

*
Hvad gør I for at holde jer i form? Har I også yndlingsinstruktører?

xoxo

…………………………………………………………………………………………………………………………………

I missed a lot of things from my life in Denmark, while I was on exchange in Spain. One of those things was the gym just two minutes from my place and especially my workout with the trainer Birthe Andersen. She offers classes in Fitness World on Lyongade and Englandsvej on Amager and she is a tough lady. My favourite classes with Birthe is Powertoning and H.I.T., but I also missed the Thai bo and Spartacus classes. In Spain I decided to run on the amazing beach and work out to Shaun T’s “Insanity” videos at home in stead of signing up for the gym there. I really love working out, it is good for my body and my mind and I’m loving it! So I need to get to the gym even those day when I’m just feeling like staying in bed and eating candy. What do you do to stay in shape? xoxo