Hårguide: Fransk fletning i knold

Jeg havde fået min mor til at sætte mit hår, da jeg skulle til min gode folkeskolevenindes forlovelsesfest i Sønderborg og den frisure vil jeg gerne vise jer. Den er god til barnedåb, familiefødselsdag, galla – ja, synes den kan gå til mange arrangementer og man kan også tilpasse den, ved at lave den enkel uden hårpynt eller med lidt blikfangende hårpynt, som jeg valgte til forlovelsesfesten – men det kommer vi til. : )

Jeg skrev om frisuren lige HER og lovede hårguide, så her kommer den! Før vi går i gang med guiden, vil jeg lige starte med at sige, at denne frisure faktisk er lettest at lave, hvis det er en dag siden du har vasket hår. Mit hår bliver i hvert fald meget blødt og glat efter en hårvask, så det glider let fra hinanden når det er nyvasket, hvilket det var, da jeg tog billeder til hårguiden. Så der er lidt forskel på festbilledet, som ses i starten af dette indlæg og de følgende billeder. Nå, men lad os komme videre til guiden! : )

Step 1: Du skal bruge en elastik, der matcher din hårfarve og de her slags hårnåle:
De kan købes flere forskellige steder, jeg har købt mine i Bilka, hvor de var sat ned fra 20 kr. til 10 kr. for 20 stk. Nice price!

Step 2: Flet selv eller få din veninde til at hjælpe dig med at lave en fransk fletning – jo længere oppe den starter, jo finere kommer denne frisure til at se ud. : )

Step 3: Rul din fletning sammen som du vil have den og sæt den fast med hårnålene. Forsøg at “gemme” enden og elastikken så godt som muligt.

Step 4: Tadaaa! Den fine opsætning er klar. Slut af med en omgang hårlak, så frisuren bliver ved med at sidde, som den skal, selvom du lige tager en svingom på dansegulvet.
Synes frisuren blev mere snoet og det er langt tydeligere at se overgangen i fletningen fra tyk til tynd i forhold til sidst, men kunne bare ikke få den til at sidde præcis på samme måde, grundet mit nyvaskede hår. Fremgangsmåden har altså været det samme begge gange. Jeg kan dog også rigtig godt lide denne version af den. Håber jeg også at I kan! : )

Frisuren kan gøres mere festlig med hårnåle med perler, små sten eller andet pynt:
Kun fantasien sætter grænser! Se, det er ret enkelt, men samtidig rimelig classy, ikke? Hvad synes I? Håber at I kan bruge min guide. : )

Hav en rigtig dejlig søndag aften, kære læsere!

Tommy Hilfiger kollektionssalg Fall 2012

Der er Tommy Hilfiger kollektionssalg et par gange om året på Christianshavn og det plejer at være ret godt. Der er masser af tøj at vælge imellem til begge køn, men selvfølgelig svinger det en del, hvor meget man finder, for der er som regel kun én strørrelse af hver model. Til forårskollektionssalget var jeg så heldig at finde en top i min str., som jeg havde set i butikkerne og endte med at få til 125 kr. i stedet for 350 kr. Jeg er dog åbenbart mere efterår-/vinter-pige for jeg plejer at finde mest her til efteråret, så jeg er kommet hjem med noget nyt, lækkert tøj! : D Jeg måtte slippe 700 kr., men fik købt to uldtrøjer, en lang bomuldstrøje og et par jeggings. Bare én af de uldtrøjer plejer at koste 1200 kr, så har virkelig sparet en del. De to andre trøjer, som jeg købte var dog reklamationer, så de var ekstra billige: 100 kr. pr. stk., omg! Reklamationer er der som regel noget i vejen med, og det var der også med meget af det andet tøj i samme bunke (eksempelvis skæve syninger eller et hul), men der er intet at se på mine køb. Looove it! Man kan virkelig gøre nogle fund sådan nogle steder og de har også åbent i morgen 8-18, hvis du har tid og lyst til at kigge forbi. Via Facebook kan du synes godt om Tommy Hilfiger og Hilfiger Denim Kollektionssalg, så får du en notifikation når der er fundet en dato og de lægger invitationen ud på siden. Note: Der er altså også andre størrelser end dem der står på invitationen.

Jeg undskylder meget, at jeg er så dårlig til at opdatere, specielt når jeg har lovet den hårguide! Jeg har haft, og har stadig, meget at se til med job og studiet, men forsøger at få tid til det hele. : ) Efter kollektionssalget skulle jeg også ind på Jurahuset for at læse til eksamen, men måtte altså lige skifte tøj, for kunne slet ikke vente med at have det på, haha. Så her får I lige et billede af mig i min fine nye uldtrøje og mine nye jeggings – dejlig casual og super behageligt.

Hav en dejlig aften! xoxo

Sneak peek på hårguide…

Min første hårguide er på vej! Ville have haft den oppe i dag, men så blev jeg kaldt på arbejde, så her får I en smagsprøve i stedet. Da jeg var til min venindes forlovelsesfest, havde jeg fået min mor til at sætte mit hår og det blev simpelthen så flot, synes jeg.
Hvad synes du? : )

20121021-174803.jpg
Jeg har fået mange komplimenter og folk har spurgt hvordan man laver frisuren, så jeg tænkte: “Det skal da på bloggen!”. Heldigvis kan jeg afsløre, at det slet ikke er så svært, som det ser ud! Stay tuned… : )

Ønsker jer en dejlig søndag aften.

Striberne fylder 45 år!

20121019-164614.jpg
I denne anledning får man 45 % på samtlige Matas Striber til personlig pleje. Det er virkelig et godt tilbud, hvis I spørger mig! Og her kan herrerne, der eventuelt skulle komme forbi min blog, også være med, da Matas også har Striber særligt til mænd. Tilbuddet gælder fra søndag d. 21. oktober til lørdag d. 27. oktober.

Min yndligs neglelakfjerner er faktisk fra Matas’ stribeserie og jeg bruger den rigtig meget for tiden, så det er jo perfekt. Jeg skal desuden prøve deres Granatæble Bodyoil med macademia nøddeolie. Der er længe blevet kigget efter en krops olie, for min hud er virkelig tør nu hvor kulden er ved at trænge sig ind på os. Desuden er jeg vild med både granatæble og macademianødder i min kost, så det er virkelig en olie, der lyder som noget for mig. Bonus: Den koster i forvejen kun 59,95 kr. så med 45 % bliver det virkelig et kup (lige knap 33 kr.)! Can’t wait! Jeg deler selvfølgelig hvad jeg synes, så snart jeg har prøvet den : )

Skal du også i Matas i næste uge for at fylde stribe-lageret op? Hvilke Matas Striber er dine favoritter? Læg en kommentar, så du sød. Elsker at høre fra jer.

God weekend, ladies and gentlemen! ; )

Casual, but pretty.

20121018-105906.jpg
Læderjakke:Saint Tropez/Leggings:Pieces/Tunika:Just Female/Taske:DKNY/Sko:Gardenia

Et lille outfit fra forleden, hvor jeg var i Gentofte for at kigge på laptops med min bedste ven. Jeg elsker at sætte et par leggings eller skinny jeans sammen med en løs overdel, for jeg synes at det giver et fedt, casual look. Desuden er det super behageligt med en løs overdel, så man rigtig kan putte sig i den. Bonus: Så skal man heller ikke tænke på, om der er en lille delle, der viser sig, når man sætter sig ned, haha. Nu er tunikaen ikke lige det varmeste, så jeg havde en lang mint-farvet top fra Samsøe Samsøe indenunder, så jeg bedre kunne holde på varmen. Tror desværre at dette var en af de sidste gange med dette outfit, for det er godt nok ved at blive koldt! Men jeg ville lige vise jer det – jeg synes det er både flot og behageligt. Hvad synes I? : ) Skriv gerne en kommentar.

God torsdag til jer derude!

Mid Season Sale i Illum


Illum skruer op for procenterne i de kommende dage og jeg er helt sikkert fan! Det er fra i dag d. 15/10 til og med på lørdag d. 20/10. Man sparer helt op til 70 %, så jeg tror virkelig at det er værd at kigge forbi. Bare ærgerligt at man er broke… Men ville lige tippe jer om det. God mandag til jer : )

Kruset hår? Aldrig mere!

Jeg nævnte kort grunden til at jeg er stoppet med at bruge glattejern HER og jeg lovede at vende tilbage med hemmeligheden bag. Det er John Friedas Frizz-Ease serie og de er lige nu på tilbud i Matas.

20121014-141936.jpg
Som nævnt i det førnævnte indlæg, glattede jeg før i tiden mit hår dagligt, fordi jeg var ked af, at mit hår hurtigt blev kruset – worst nightmare ever! Men det var en ond cirkel for glattejernet gjorde bare mit hår endnu mere skrøbeligt. Jeg var ret ked af at gøre det mod mit hår… Jeg overvejede derfor at finde et alternativ.

Kort tid efter var jeg en tur til Tyskland og da fandt jeg ud af at man kan få John Frieda meget billigere dernede. Jeg har altid kunnet lide John Frieda, men havde ikke prøvet noget fra deres Frizz-Ease serie, som er specielt mod kruset hår. Fordi det var så billigt købte jeg 5 af produkterne. Shampoo, balsam, hårkur (ikke på billedet da den er brugt), leave in hårkur (findes ikke på Matas.dk) og styling spray til at få lidt fylde i håret – alt sammen med ingredienser, der har kureret mit hår. Det er virkelig førstehjælp mod kruset hår! Egentlig tror jeg det er rigeligt med bare shampoo og balsam samt hårkur (den i bøtten) en gang imellem for at få optimal virkning. De tre er helt klart mine favoritter af produkterne. Denne serie fås i en variant til glat hår og en der fremmer krøller. På Matas’ webshop kalder de den sidstnævnte (den jeg har) for “Frizz-Ease Dream Curls”, men det er ikke fordi den giver krøller, det er nærmere fald, mere fylde og helt glatte, fine spidser.
Yes, please!

Nu kender du hemmeligheden, så nu kan DU også slippe af med de trælse, tørre spidser. : ) De produkter har gjort underværker for mig så kan anbefale dem på det varmteste. Virkelig yndlings hårpleje!

Håber at I har haft en god weekend, ladies?

Ole Henriksen Body Lotion

For noget tid siden skrev jeg om at Føtex havde tilbud på Ole Henriksens Body Sleek Hydrating Lotion til 139 kr. og senere skrev jeg at jeg var så heldig at få fat i en af dem til den gode pris lige HER. Nu har jeg så endelig prøvet den og den er rimelig lækker!

20121012-170146.jpg
Indpakningen er enkel, ikke noget vildt fancy, men det er jeg og andre OH fans vant til. Indholdet er dog rigtig lækkert. Når man først smører den på huden, efterlader den dog de der irriterende hvide pletter, som jeg personligt synes er irriterende. Men meget kort tid efter man har masseret lidt på huden trænger lotionen ind og du kommer til at dufte skønt! Duften er ikke særlig kraftig. Man dufter bare godt og “rent” bagefter, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Så selvom den først afskræmte mig lidt med de hvide pletter, så vil jeg mene, at det er en rigtig god body lotion. Jeg vil dog anbefale en federe slags krops creme eller måske en krops olie, hvis man, som jeg, har meget tør hud. Grunden hertil er at jeg skal bruge ret meget af den, før jeg synes min hud er fugtet nok. Men hvis man har normal hud er det et virkelig godt valg. Den glade mand kan sit kram!

Hvis du selv har prøvet denne body lotion, hvad synes du så? Hvis ikke, så har jeg lige set den i en større udgave (end min på 335 ml) i Føtex til omkring 200 kr. ellers kan den købes lige HER til 295 kr for 500 ml.

Håber at I nyder weekenden : )

Glitter dots!

Tidligere på ugen eksperimenterede jeg lidt med nogle forskellige neglelakke, som jeg syntes passede godt sammen. Det blev ret vellykket, hvis jeg selv skal sige det, så jeg vil gerne vise jer resultatet og hvordan jeg gjorde. : )

Jeg har brugt følgende neglelakke og min fine Dotting-tool (er lidt for vild med Hello Kitty):

Dotting-tool’en kan du lave så enkelt som jeg har gjort: stikke en knappenål ned i et viskelæder, så ca. en cm af den stadig stikker op. Så er du klar til at lave prikker på neglene! Men først skal du lægge en base coat og en neglelak på hele neglen. Jeg har valgt at bruge “Diabolic” fra Chanel, som faktisk dækker utrolig godt allerede efter et enkelt lag når den har været en tur i køleskabet (JA, det trick virker faktisk rigtig godt!).

20121010-180557.jpg

Når din neglelak er helt tør er du klar til at begynde at lave prikker. Det er lettest hvis du tager et par dråber neglelak ud på et stykke (gerne glat) papir, hvori du kan dyppe knappenålens hoved og derefter lave prikker. Jeg har valgt at starte med “Buy Me a Cameo”:

Jeg lavede prikker til lidt over midten af neglen (fra negleroden) med den første farve.


Bagefter gentog jeg førnævnte skridt med “Graphite” på resten af mine negle, dog med den lille forskel, at jeg prøvede at lave mindre prikker oveni “Buy Me a Cameo”-prikkerne, så der kom lidt glimmer-prikker oveni de første prikker, i stedet for at der kun kom glimmer-prikker på den øverste del af neglene.

20121010-181035.jpg

Så enkelt er det at få fine prikkede negle! Det kræver dog tid og tålmodighed i starten, men synes det er det værd. Blev ret glad for det og vil helt sikkert lave prikkede negle igen. Hvis I kigger efter, kan I se at prikkerne på ringe-fingeren er lidt anderledes fordelt end de andre. Det er fordi jeg startede med den negl og prøvede først at have glimmer-prikkerne ved siden af de første prikker, men synes ikke rigtig det blev så flot, fordi der ikke var plads nok. Derfor gik jeg over til at lave dem oveni de andre prikker på de resterende negle. Det synes jeg blev flottest!

20121010-181300.jpg

Hvad synes I? Jeg er selv helt vild med prikkede negle! Fik inspiration til at prøve selv, da jeg havde læst dette indlæg på Sarthud.dk om Black’n’White dots. De er også super flotte, ikke? Jeg er totalt i DOT-MODE, hvad angår neglene. Vil super gerne høre, hvad I synes, så læg endelig en kommentar!

God weekend, ladies : )

Har du en god pensel-rutine?

Jeg har vasket min egen og min venindes foundationpensel i weekenden. Jeg kan ligeså godt indrømne, at de ikke så så lækre ud…

Ved du, hvordan du holder dine makeup pensler rene? Og hvornår har du egentlig sidst vasket dine? I lang tid vidste jeg faktisk ikke, hvad man skulle bruge til at vaske dem med. Men jeg begyndte at kigge efter, hvordan man gør, da min pudderbørste simpelthen bare blev for klumpet efter noget tids brug. Jeg fandt frem til, at det er godt at vaske dem med balsam. Det giver da god mening, tænkte jeg, det er jo også så godt for håret. Så det prøvede jeg og sådan har jeg rengjort mine makeup pensler og børster siden – for det virker! Se med.

Først gør jeg penslerne våde, hvorefter jeg kommer balsam på:

Derefter kører jeg penslen rundt i håndfladen, for at balsamen bliver fordelt i hele penslen. Så vasker jeg dem grundigt i rindende varmt vand og lægger dem til tørre:

Når de tørrer er penslerne rene og samtidig dejlig bløde – klar til brug igen!

Jeg har dog også læst, at det er godt at vaske dem med 50/50 opvaskemiddel (parfume og parabenfri) og mandelolie (som kan erstattes af olivenolie, som mange alligevel har i hjemmet) som blandes og man kører penslen rundt i blandingen, hvorefter de skylles grundigt. Man kan også bruge en shampoo, men jeg synes balsam plejer penslernes hår bedre – måske skulle man prøve at køre samme rutine på makeup pensler som i håret? Ellers kan man også købe en speciel shampoo lavet til makeup pensler i Matas til 39,95 kr. Men eftersom jeg er spare-freak foretrækker jeg at bruge de ting, som man alligevel har i hjemmet, så der ikke er ekstra udgifter.

Som I kan læse tager det jo ikke særlig lang tid at gøre penslerne rene, alligevel må jeg indrømme at det ikke lige er efter hvert brug jeg får det gjort – langt fra. Men jeg vil prøve at være bedre til det fremover! Oplevelsen af at bruge dem bliver jo tusind gange federe når de er fine, bløde og rene. For ikke at tale om at resultatet bliver langt bedre med en ren pensel uden makeup-rester på.

Hvordan og hvor ofte renser du dine makeup pensler? : ) Husk det endeligt, det er vigtigt at få gjort – gerne så ofte som muligt!

1 23 24 25 26 27