Min første Goodiebox

Så fin ser Goodiebox September 2012 ud! Er den ikke bare, lovely? Det synes jeg!
Men hvad så med indholdet? Læs videre og få svaret.
Det er åbenbart lidt besværligt at aflevere pakker, hvor jeg bor, så jeg skulle ringe til GLS for at høre, hvordan jeg kunne få min spændt ventede Goodiebox. Heldigvis kunne jeg hente den tæt på, hvor jeg bor! : ) Jeg har læst meget om Goodiebox konceptet på Sarthud.dk, så jeg ville selv lige tjekke det ud. Goodiebox er et slags abonnement, som du kan købe for 119 kr. om måneden. Så får du en lækker æske med udvalgte skønhedsprodukter til døren hver måned! Det er da en ret spændende måde at forkæle sig selv (eller en veninde) på, ikke? Du kan altid melde det fra igen, da der ikke er nogen binding. Man kan altså nøjes med en enkelt Goodiebox eller gå all in med et abonnement kørende i en længere periode. Jeg må indrømme, at mit spare-gen var lidt skeptisk omkring, om det her nu var en god ide, da jeg jo kan få produkter, som jeg ikke mangler eller kan lide. Så på det punkt er jeg ikke helt overbevist, men jeg må indrømme at man får produkter for pengene. Og så igen, jeg kommer sikkert også til at prøve gode produkter, som jeg ellers ikke havde købt. Kvaliteten af produkterne fejler nemlig virkelig intet.

September måneds Goodiebox “Rock It Up” er blevet inspireret af selveste Lady Gaga og hendes besøg i Parken. Der lægges derfor vægt på et dramatisk og udtryksfuldt look denne måned. Gaga er kendt for dramatisk øjenmakeup og markerede øjenbryn (I’m a big fan!!), hvorfor der denne måned er hele to full-size lækkerier fra Oriflame i boxen. Der er tale om et eyebrow-Kit og en eyeliner. Begge er i lidt anderledes form end det jeg er vant til, men samtidig også produkter jeg normalt bruger, for jeg synes det er så flot med markerede øjne. Særligt brynene er jeg glad for at markere. Men mine øjenbryn er meget mørke og lidt svære at finde matchende farve til, så jeg er spændt på at se om denne eyebrow-Kits farver passer til. Jeg har jo allerede en favorit som jeg skrev om HER, men den holder jo ikke for evigt, så det er godt med back-up! Skal dog lige finde ud af hvorfor dælen der er tre forskellige farver og om de så bruges i en blanding eller…?

Eyelineren er sort og lavet som en tusch. Grundet dette virker den til at være rigtig god til at lave helt fine, tynde linier. Det håber jeg så at mine hænder er samarbejdsvillige til! Haha. Glæder mig til at prøve mig frem med den. Jeg tror, at det kræver lidt tilvænning, når man, som jeg, er vant til en eyeliner i almindelig blyantsform. Men jeg har allerede et vildt eyeliner-look i tankerne, som jeg engang fik lagt hos MAC – det kræver tynd og præcis liner, hvorfor almindelig eyeliner ikke rigtig dur. Så skal der eksperimenteres!

Det sidste full-size produkt i boxen, udover Nutrilet baren (men den er forsvundet ned i min mave for længst!), er en Beauty Elixir til dit hår fra Orofluido. Der er tale om en, eftersigende, luxuriøs hårolie med orientalsk duft. Den skal meget gerne gøre håret silkeblødt og give glans, uden at fedte og tynge. Det lyder lækkert, så den glæder jeg mig til at prøve. Dette produkt kom i rette tid, da jeg er ved at løbe tør for hårolie og jeg har set reklamer for denne, så det bliver godt at prøve den. Frygter dog lidt, at den kommer i glas, da jeg tit har tabt min gamle hårolie, haha.

Udover disse lækre full-size produkter, hvis værdi i sig selv langt overstiger de 119 kr., som jeg har givet for hele Goodieboxen, er der også nogle prøver med. Der er tale om en prøve på MaxFactor’s 3in1 Foundation (primer, concealer og foundation i én, smart!), shampoo til fint hår med chokoladeduft fra Loréal (yes! Selvom mit hår er mørkt, er det meget fint), og til sidst to parfumeprøver – en dameduft fra Diesel “Lovedose” og en herreduft fra David Beckham “The Essence”. “Lovedose” dufter sødt og af lakrids, som jeg stadig går og snuser til på mit håndled, mens “The Essence” er en frisk duft, der minder mig om duften på en god aftershave. Ikke dårligt!

Nå ja, Nutriletts crunch bar med chokolade smagte udmærket, dog lidt salt, men det gjorde mig ikke noget. Den skulle hjælpe med at smide nogle kilo og gælde for et måltid, men jeg er ikke overbevist… 1. Den mætter ikke særlig meget synes jeg. 2. Jeg tror nok mere på sund og varieret kost i små portioner kombineret med motion. Det har i hvert fald været vejen frem for mig. Så jeg ville nok ikke købe sådan en bar til 19,95 kr., men æder næsten alt gratis mad med glæde, så den var hurtig væk, haha.

Alt i alt en super lækker Goodiebox – jeg er allerede spændt på hvad pïgerne der står bag finder på til den næste! Synes du også, at det lyder spændende? Så kan du bestille din egen Goodiebox lige HER. : )

Hvad synes I om konceptet, ladies? Svar gerne i kommentarfeltet!

[polldaddy poll=6588379]

Meet “Moody Woman”

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at fjerne Mint Candy Apple (so much love!!) fra neglene, så jeg kunne prøve den neglelak jeg fik som gave, da jeg var i Sephora i Field’s på åbningsdagen d. 26/9. Lad mig præsentere jer for “Moody Woman”.

Da jeg først så hende, tænkte jeg “nøj, hun er smuk!”, men da jeg tog hende på neglene var jeg ikke helt så begejstret. Hun er helt sikkert en rigtig smuk efterårsfarve, men mørkegrøn neglelak er måske lige vildt nok? Jeg ved ikke helt, hvad jeg tænkte, da jeg valgte hende – hun er jo mørkegrøn og jeg koordinerer tit mit tøj og neglelak! Kan godt afsløre, at jeg ikke har meget grønt tøj. Men synes nu alligevel at farven er vildt flot og den går jo fint til farver som sort og beige. Tror måske bare, at jeg skal vænne mig til at gå med mørkegrøn neglelak, for det er ikke en farve jeg umiddelbart ville vælge. Farven ser meget ud som i emballagen og det er en god ting for jeg synes ofte at neglelakkers farve ser anderledes ud på neglene. Nå, men nok om det. Se her!

Efter første lag:


Efter andet lag:

Som det ses, er der lidt sølvfarvet spil i, som jeg rigtig godt kan lide. Lakken er allerede flot efter første lag, men den skal altså lige have det ekstra lag for at farven skinner helt igennem. Jeg havde svært ved at fange farven helt, for lyset var dårligt (efterår, øv!) og jeg havde en skinnende top coat på fra Sally Hansen, som fik det lille lys der var til at reflektere en del. Det minder mig om: Husk altid top coat, det hjælper altså på neglelakkens holdbarhed. Jeg bruger selv Sally Hansens “Diamond Shine” som både er en base og top coat. Den er god, men er ikke helt solgt. Leder stadig efter drømme top coat’en… Holdbarheden på “Moody Woman” er ikke den bedste, heller ikke med top coat, men den er fin specielt til prisen som er 35 kr. og den kan fås i Sephora i Illum og Field’s.

Husk, du kan stadig nå i Sephora i Field’s og få en gave! Det gælder til og med i morgen d. 6/10. Gå ind på Facebook og synes godt om Sephora Danmark, hvor du kan hente en voucher. Jeg må være ærlig og sige at jeg var doven så ville først hente den, da jeg stod der på telefonen, men kunne ikke finde den og fik altså en gave alligevel. Du kan vælge mellem en Sephora parfume til tasken, læbepomade eller neglelak – yay! En af de andre neglelakke som man kan vælge kan du læse om lige HER. Den er også rigtig fin!

20121005-144819.jpg
Det var disse to produkter jeg kom hjem med den dag og den jeg elsker mest af dem, vil jeg fortælle jeg om i et senere indlæg. Mini Repair er som sendt fra himmelen til vores tørre efterårshud! Stay tuned. : )

God weekend, ladies!

Fashion After Dark i Illum

20121004-103839.jpg

Jeg er på vej til forelæsning, men fik lige en mail om at Illum holder Fashion After Dark i aften fra 19 til 21. Der skulle være masser af tilbud og events rundt omkring på etagerne. Man får desuden en goodiebag flere steder, hvis man køber noget. Så hvis der er noget fra fx Flippa K eller Designers Remix, som du har gået og drømt om, så kig forbi i aften og få en goodiebag oveni! Mens du shopper kan du nyde diverse forfriskninger, blandt andet champagne hos Wunderwear i stuen, der desuden giver Kræftens Bekæmpelse 10 % af salget denne aften til kampen mod brystkræft. Læs mere detaljeret om hvad der sker hvor lige HER.

Der skulle også være shoppeaften i resten af indre by, men jeg ved desværre ikke noget nærmere om det, andet end at det også er Costume, der arrangerer det. Så hvis du har tid, kan det godt betale sig at kigge ind forbi indre by i aften, for det lyder som om det bliver hyggeligt : ) Jeg synes virkelig at det er et godt initiativ, så jeg vil helt sikkert kigge forbi, hvis jeg kan få det presset ind i mit for tiden ret stramme skema.

Hav en god torsdag!

Det er en herlig morgen, selvom det er mandag!

Godt nok vågnede jeg hæs og med ondt i halsen, men det var til lyden af min nye chefs stemme, så det var okay. I dag skal jeg nemlig starte i H&M og jeg glæder mig! Min chef spurgte, om jeg kunne komme en time før og det kan jeg, så det er jo herligt. Så stod jeg op og skyndte mig ned i Fitness World til Thai-Bo, som jeg egentlig er blevet ret glad for. Efter en masse sved og tårer fandt jeg Jyllands-Posten, som Fitness World er begyndt at tilbyde gratis til dem der træner om morgenen. Først senere opdagede jeg, at der er en artikel om L.O.C., den dejlige mand! Perfekt! Ja, jeg har et lille crush på Liam… Men han er jo bare så sød og dejlig når han griner, mens han snakker… Jeg kan umuligt være den eneste, der synes det!? Jeg må bare IKKE gå glip af et eneste afsnit af “Voice – Danmarks største stemme”. NÅ, men han udgiver Prestige, Paranoia, Persona vol. 2 i dag og jeg glæder mig til at få fingrene i det. Liam signerer i Fona på Strøget i dag fra kl. 16 til 17.30 og jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne tage derind, men jeg er jo blevet en kvinde med job, så det kan jeg desværre ikke. Men hvis I er fan, synes jeg helt sikkert, at I skal kigge forbi og få jer et signeret eksemplar af Prestige, Paranoia, Persona vol. 1 & 2, som bliver udgivet som et dobbeltalbum og koster kun 99,95 kr.
Lige et stemningsbillede fra min morgen med Jyllands-Posten, Mint Candy Apple nails, Minnie Mouse kop fra Disney Store med kaffe og Monin sirup Caramel i og postkort fra Cypern, sendt af min søde bror! Det er en dejlig dag. : ) Nu vil jeg gå i bad og få læst lidt før jeg skal på arbejde. Can’t wait! : D

Håber, at I også har det skønt. Hav en dejlig mandag!

Event i Field’s med Raz Spa

I onsdags var jeg til et skønt event – der var en masse gode råd at hente, samtidig var det virkelig underholdende! Det var et event med Raz Spa, hostet af de søde bloggere fra The Impressionista og sponsoreret af Vitamin Water.

Amalie (www.distraktion.wordpress.com), Johanne og jeg. Foto: Celia (Sarthud.dk)

Ham Raz er simpelthen alt, alt for sød! Hans udstråling, hans måde at forklare på, bare hans person generelt er virkelig charmerende og sympatisk. Man følte sig virkelig velkommen, hvis det giver mening. Jeg blev i hvert fald helt vild med ham! Det var en fornøjelse at være til foredraget: at høre Raz fortælle om, hvordan han startede, hvilke krav hans produkter skal leve op til og bedst af alt: hvordan man laver skønne produkter selv. Det er da noget, som man kan bruge til noget, ikke? Man tænker måske, at det er besværligt at lave et produkt selv, men når man først har ingredienserne skal de jo bare blandes!

Raz’ 3 gode råd:
1. Blid rens – undgå ting der skummer, da det udtørrer huden.
2. Levende hud – fjern døde hudceller med peeling.
3. Fugt, fugt, fugt og genopbyg!
Raz fugter huden så meget, at han tjekker om han skinner før han går ud af døren og hvis han gør, jamen så dupper han det da bare af! Så vigtigt mener han nemlig at det er, at huden får fugt nok og på denne måde er han sikker.

Hvem vil ikke gerne gøre en smule større indsats mod at få lækker, blød hud? Nu har jeg kun været mere fokuseret på, at være opmærksom på min hud og disse råd i nogle dage og jeg synes allerede, at jeg kan mærke forskel.

Under foredraget lagde Raz meget vægt på at understrege, hvor vigtigt det er at vi tænker over, hvad vi putter på vores hud. Da Raz læste til kosmetolog bad hans underviser ham om at presse et hvidløg sammen i hånden og spurgte om han kunne smage det i munden. Det kunne han. Derfor er det altså virkelig vigtigt, hvad vi kommer på huden, for det kommer altså ud i resten af kroppen. For virkelig at understrege hans pointe, tog Raz fingeren ned i hans Orange Peeling til ansigtet og smagte på det. De fleste af os tænkte nok hver sit, men da han så sendte peelingen rundt, måtte vi erkende, at den faktisk smager ret godt! Raz’ produkter er altså kun lavet af naturlige ingredienser for han vil ikke smøre noget på huden som han ikke ville spise. Vi fik lov til at prøve alle hans produkter under foredraget og i pausen og jeg tager altså bare billede af alt, så jeg vil lige dele nogle af dem med jer. : )

Orange peelingen, som vi smagte. Nam! Lavendel skrubben er blandt andet blevet leveret til Det Kongelige Hof.

Jeg er særligt vild med mint skrubben, den dufter bare så fantastisk! Rensemasken kan man blandt andet bruge som makeupfjerner og barbercreme, da den godt må komme på sarte områder grundet de blide ingredienser, blandt andet vulkansk aske.

Celia (Sarthud.dk), der ivrigt fotograferer de skønne produkter.

En af disse mini repair fik man med hjem. Skønt med forkælelse!

Jeg er simpelthen så ked af at jeg ikke havde råd til at købe nogen af Raz’ fantastiske produkter, for Impressionista-pigerne havde virkelig fået ham til at presse priserne i bund! Men så er det godt, at jeg kan forsøge mig med Raz opskrifter i stedet… Hvis du synes godt om hans side på Facebook kan du følge med i hvad der sker og hvilke eventer Raz er med til. Desuden er der lækre opskrifter at finde og man kan se slidesene fra foredraget i onsdags. Jeg skal nok dele det med jer, når jeg får prøvet nogle af opskrifterne. Det er særligt den fodbad, som Raz lavede til Lady Gaga da hun var i København d. 2. september, som jeg er utrolig spændt på at prøve… Tror virkelig, at man føler sig som en prinsesse med Pink Champagne fod SPA!! Det ville jeg helt sikkert elske. : D

Raz fortæller om hvordan han har lavet Pînk Champagne fod SPA og er ikke nærig med at dele opskriften med os.

Fortryder du, at du ikke kom med i onsdags? Fortvivl ej! The Impressionista gentager successen d. 30. oktober og du kan komme med for kun 50 kr.! For denne nette sum får du en mini repair (en miniudgave af Raz Spas fantastiske fedtcreme, love it!), Vitamin Water, snacks og et virkelig godt foredrag. Desuden kan du købe Raz Spa produkter til særdeles fordelagtige priser. Så hvis du interesserer dig for skønhed og gerne vil havde en hyggelig og underholdende aften, så kan du købe din billet lige HER og nyde dette skønne smil i et par timer.

Kender I Raz Spa? Hvad synes I? Til jer der var med til eventet, blev I lige så vilde med skønne Raz som jeg gjorde? Virkelig en dejlig mand. ; )

Jeg vil lige nævne, at Sarthud.dk også har et rigtig god indlæg om dette event, hvis I har lyst til at læse mere : )

Hav en dejlig søndag aften, kære læsere!

Tilstoppede porer?

20120928-164451.jpg

Origins Clear Improvement to the rescue!

Har du tilstoppede porer på fx næsen, så læs endelig med her! Jeg har længe kæmpet med fuldstændigt tilstoppede porer på især næsen, som viste sig i form af en masse små sorte prikker. Ikke særlig flot!! Jeg havde prøvet alt muligt: flere forskellige masker, at presse hver enkelt ud som en bums, ja alt jeg kunne komme i tanke om. Men intet af det hjalp… Så lavede den skønne blogger på Sarthud.dk sin første videoblog: Den var om Origins Clear Improvement  dybderensende ansigtsmaske. Da jeg så videoen tænkte jeg, at dette produkt helt sikkert var noget, som jeg skulle prøve!

Først gik der noget tid, da den altså koster 220 kr. for 100 ml i Matas. Lige nu får du dog en gave med, hvis du køber to Origins produkter. Men da Matas så havde den på tilbud til 125 kr., måtte jeg altså slå til (det har de indimellem, så hold øje!)…

Allerede første gang jeg brugte den, var jeg solgt. Jeg følte helt ærligt, at min hud åndede lettet op og det var skønt! Min hud på og omkring næsen har altid været ru pga. alle de tilstoppede porer, men pludselig føltes den glat og blød… wow! Jeg ærger mig virkelig over, at jeg i sin tid ikke tog et før og efter billede. Jeg tror, at det havde været vildt!

Det aktive kul i masken går ind i huden og virker som en slags magnet, som suger indholdet af porerne til sig. Desuden inderholder masken hvide kinaler, der absorberer bakterier og lecithin, der modvirker urenheder. Det lyder ret fantastisk, ikke? Og det er det altså også! Prøv selv.

Hvordan bruger du masken?

  1. Damp! Der står på masken, at man skal tage en varmt og fugtigt vaskeklud på ansigtet, for at åbne porerne. Det kan man også sagtens nøjes med, men jeg foretrækker følgende:
    Kog ca. en halv til en hel liter vand, hæld det i en skål eller gryde, læg et brev kamillete i og damp ansigtet i ca. 5 minutter. Det gør du, ved at læne hovedet henover skålen/gryden og lægge et håndklæde over hovedet således, at dampen bliver lukket inde sammen med dit smukke ansigt (som bliver endnu smukkere om lidt!).
    Bonus: Dampen fra kamilleteen er rigtig god for dine luftveje, hvilket jo er perfekt, nu hvor det er ved at blive koldt udenfor. Så hvis du, ligesom jeg selv, har en tendens til at blive småforkølet ret hurtigt, så damp gerne mere end de 5 minutter! Jeg plejer at trække vejret ind gennem næsen og puste ud gennem munden, indtil der ikke er mere damp tilbage.
  2. Herefter lægges masken direkte på huden i T-zonen (jeg plejer dog at duppe ansigtet lidt efter dampen). Man behøver ikke at bruge ret meget af masken, så de 100 ml maske, som man får, er nok til ret mange gange.
  3. Lad masken tørre. Når den er ved at være tør, vil du mærke, at masken “strammer”. Når den så er helt tør, efter ca. 10-15 minutter, vaskes den grundigt af.
    Bemærk: Jeg foretrækker at bruge denne maske, før jeg skal i bad og vaske hår, da det er lettest at få den af på den måde.

Vupti, din hud er glat og blød som aldrig før! Lækkert : )

Resumé af hvad du skal bruge ud over Clear Improvement masken:
500-1000 ml kogende vand, 1 brev kamillete, 1 skål/gryde og 1 håndklæde.
20120928-164505.jpg

God fornøjelse!

Kender du allerede Clear Improvement masken? Eller skal du prøve den i fremtiden? Vend gerne tilbage! Jeg vil smadder gerne høre, hvad du synes om den, så vær sød at smide en kommentar : )

Gang i Field’s!

Der er to begivenheder i Field’s i dag som jeg lige vil dele med jer! For måske synes I at det er lige så spændende, som jeg gør?I dag åbner Sephora endnu afdeling i Danmark, nemlig i Field’s. Jeg var med til åbningen af Sephora i Illum, hvilket var en fed oplevelse – det er dejligt, at den amerikanske kæde endelig er kommet til Danmark. Jeg vil helt klart anbefale jer at kigge forbi, hvis I har muligheden. Man bliver nemlig forkælet som kunde i Sephora og man får lidt ekstra her i åbningsperioden. Hvis du synes godt om Sephora’s danske Facebook-side, kan du hente en voucher, som du kan indløse til enten en Sephora neglelak, parfume eller læbepomade. Til åbningen i Illum kunne man dog også bare scanne en stregkode med en stregkode-app, så mon ikke det også er tilfældet denne gang? Dette kræver dog at man har en smartphone. Sidst fik jeg en læbepomade, så denne gang tror jeg, at jeg vil have en ny neglelak! Glæder mig desuden til at se hvordan den nye butik er indrettet.

Den anden grund til at jeg skal i Field’s i dag er, at der bliver holdt et super spændende foredrag derude om, hvordan man kommer igennem vinteren med den mest optimale hud – ved hjælp af råvarerne i dit køkken i stedet for de dyre skønhedsprodukter i butikkerne. Det kan helt sikkert bruges! Eventet holdes af The Impressionista i samarbejde med Vitamin Water, så sådan en får man også lov til at nyde. Jeg skal derud med min søde veninde, som har inviteret mig med og jeg glæder mig rigtig meget! Udover et spændende foredrag får man også en Mini Repair fra RAZspa med i købet og alt dette koster kun 50 kr. Det er kl. 18.30 og billetten kan købes lige HER.

Ses vi i Field’s senere? : )

Sneak peek: Body Sleek!

20120926-133527.jpg

I søndags skrev jeg om Ole Henriksen-tilbuddet, som Føtex havde lige HER. Jeg var så heldig, at der var én enkel Body Sleek Hydrating Lotion tilbage, da jeg fik mig selv slæbt over i Føtex (tømmermænd øv). Jeg har endnu ikke prøvet den, da jeg har en tendens til at have gang i 3 forskellige bodylotions på en gang, fordi jeg er så ivrig efter at prøve den nyeste, kender I det? Så jeg har lovet mig selv, at jeg først prøver den, når min(e) gamle er brugt, nu denne er helt lukket af med en plombering. Så en anmeldelse kommer senere… Jeg glæder mig virkelig til at dufte til den og til at prøve den. Jeg har læst folks kommentarer til den på Ole Henriksens hjemmeside og den skulle være rigtig fugtgivende uden at fedte – og det lyder altså rigtig skønt!

Som I kan se på billedet, er der en anden lille dejlig ting i indlægget her. Da jeg kom hjem lå der et brev i min postkasse: Et gavekort til The Body Shop! Hvor er det altså bare dejligt! Det er min bedste ven som har forkælet mig, så jeg for det første kan købe noget lækkert og for det andet så jeg ikke løber tør for produkter at blogge om. Virkelig sød tanke, ikke? Tusind tak!

God dag til alle. : )

Miraklet fra Down Under

20120925-182633.jpg
Før i tiden glattede jeg mit hår dagligt, da det ellers meget hurtigt blev kruset i spidserne og der er altså ikke noget værre end kruset hår i min verden! Men det var jo en ond cirkel jeg var ude i, for mit hår blev bare endnu mere skrøbeligt af at blive glattet og også rigtig spaltet. I dag glatter jeg aldrig håret længere og hemmeligheden bag det får I i et senere indlæg! Men jeg var altså virkelig afhængig af mit glattejern, så jeg blev anbefalet australske Aussie’s Take The Heat hårkur. Den gjorde og gør virkelig underværker! Jeg bruger den stadig i dag, da jeg føntørrer mit hår for at få fylde i det. Og den virker bare endnu bedre når man fjerner glattejernet fra ens daglige rutine! Jeg blev helt overvældet af duften og blødheden af mit hår i går, hvilket inspirerede mig til at skrive om produktet. Produktet virker i dybden med jojobaolie, som er kendt for sin nærende egenskab og jeg synes virkelig, at hårkuren holder, hvad den lover, nemlig “fabulously fragrant hair” – og det er jo dejligt!

Jeg kan rigtig godt lide, at man bare skal trykke på beholderen og at man ikke skal til at fjerne et låg. Den doserer fint, man skal bare ikke trykke for hårdt, for så kommer der en for stor klat ud. Man behøver nemlig ikke at bruge ret meget af den pr. gang. Jeg kan nøjes med en lille klat til mit lange hår. Desværre har kvalitet det med at koste, så 250 ml fås til 119,95 kr. hos Matas eller i deres webshop lige HER. Man burde jo sådan set også have shampooen til, men prisen på den er også krydret og man kan altså godt nøjes med en billigere shampoo, bare man har hårkuren. Men hvis man vil have shampooen med koster den 99,95 kr. hos Matas eller i deres webshop HER. Der fås også en balsam, men min frisør mener det er unødvendigt at bruge både balsam og hårkur ved samme hårvask, så jeg plejer kun at gøre en af delene – altså enten bruger jeg en hårkur eller en balsam og så lader jeg det sidde i håret længst muligt. Gerne op til 5-10 minutter. Jeg plejer at bruge denne tid på at børste mit hår igennem med hårkuren i, for det synes jeg helt klart giver det bedste resultat – så er man også sikker på, at hver eneste hårstrå får næring og pleje. Husk, at hverken hårkur eller balsam skal i hovedbunen, kun på spidserne og i længden. Her til sidst vil jeg lige nævne, at Matas ofte har tilbud på Aussie så man sparer 20-25 kr. pr. produkt, så man kan vælge lige at holde øje og spare lidt, hvis man vil.

Jeg håber, at I vil lege lidt med og svare på mine første polls! : )
[polldaddy poll=6560132]
[polldaddy poll=6560175]

Tak fordi at I læste og stemte med! God aften til jer derude. : )

Essie Mint Candy Apple

20120923-223249.jpg
Endelig har jeg fået prøvet denne skønne farve fra Essie. Jeg er solgt! Den skal have to lag for at dække ordentligt og jeg vil anbefale at man bruger en base coat først. Min yndlings må være Protective Base Coat fra Chanel. Efter de to lag Mint Candy Apple, har jeg brugt Essies Let It Shine top coat. Den gør den ellers matte lak mere skinnende og beskytter mod afskalning. Personligt bruger jeg altid en base og top coat for så holder neglelakken meget bedre – og jeg er virkelig ikke typen der har tålmodighed til at lægge neglelak hver dag! Man kan få flere forskellige mærker der har lavet neglelak der både er base og top coat i en (fx Sally Hansen) – smart!

Kunne I finde på at købe denne lækre sag fra Essie? : )

1 24 25 26 27